Alene i Wakhan-korridoren, et andet Afghanistan
Martin Lohmann Møller følger en gammel drøm og vandrer ind i Wakhan-korridoren i en afsidesliggende del af det nordlige Afghanistan. Her finder han brutal skønhed i et område, hvor varer bliver fragtet med kamelkaravaner, og nomader trodser de barske levevilkår.
Book et foredrag her Foredrag: Alene i Wakhan, et andet Afghanistan
I efteråret 2014 cyklede jeg gennem Tadsjikistan på Pamir Highway, som er berømt og berygtet af rejsecyklister for sin flotte natur og dårlige tilstand. Solen var ved at gå ned bag de 6000 meter høje bjerge, og jeg fandt et forladt skur, som var blevet brugt af nogle fårehyrder. En karavane med otte kameler og flere mænd slog lejr lige på den anden side af floden i Afghanistan. Jeg tænkte, hvordan det må være en tidsrejse at begive sig dybere ind i områderne derovre på den anden side af floden, hvor man stadig må have ting fragtet frem på kamelryg.
Fire år senere landede jeg en sen september aften i Tadsjikistans hovedstad, Dushanbe. Der var støvet og varmt, præcist som jeg huskede det. I byens eneste supermarked købte jeg mad til 12 dages vandring: to kilo havregryn, 20 pakker nudler, tre dåser tun, noget der mindede om leverpostej, peanutbutter, et kilo boghvede, en kæmpe spegepølse, masser af chokolade, nødder, mælkepulver, kiks og nogle kager.
Jeg fortæller om denne oplevelse i mit foredrag og man kan læse mere om rejsen her
https://www.opdagverden.dk/artikler/alene-i-wakhan-korridoren
Historien om Wakhan-korridoren
Wakhan-korridoren er en lang og smal landkorridor som udgør Afghanistans østligste yderpunkt i Pamirbjergene. Den er omtrent 210 km lang og mellem 20 og 60 km bred. Den er opkaldt efter Wakhan-regionen i den afghanske provins Badakhshan. Oprettelsen af korridoren, som forbinder Afghanistan med Kina i øst og skiller Tadsjikistan i nord fra Pakistan i syd, var et politisk resultat af The Great Game. Den anglo-russiske grænse kommission af 1895-1896 afgrænsede området som en bufferzone mellem Britisk Indien og det russiske Central-Asien. Wakhan-korridoren var en gang en del af Silkevejen, og har været lukket for grænsetrafik i næsten 100 år på grund af politiske årsager.
I dag er korridoren tyndt befolket med 10.600 wakhibønder og kirgisiske gedeavlere. Korridoren er blandt Afghanistans mest fredelige områder og har i stor grad undgået krigene som har hærget landet siden 1979. Det er Afghanistans vigtigste habitat for sneleoparder.
https://www.akdn.org/sites/akdn/files/Publications/2010_akf_wakhan.pdf
Det højeste bjergpas